Om praktiske eksempler

Videncenter for Arbejdsmiljø indsamler og formidler eksempler på, hvordan virksomheder søger at forbedre deres arbejdsmiljø.
 

Søg i de praktiske eksempler

 

Lær af andre arbejdspladser
Målet med de praktiske eksempler er, at du kan blive inspireret og lære af andre, når du vil forbedre arbejdsmiljøet i din virksomhed.

 

Arbejdspladser er forskellige

Virksomheder er forskellige, og metoder, der kan skabe forbedringer på én arbejdsplads, kan være vanskelige at bruge på en anden. Fordelen ved de praktiske eksempler er, at de viser, hvordan forskellige metoder anvendes under de forhold der gælder på en konkret arbejdsplads. Det giver dig mulighed for at tænke over, hvordan du bedst kan forbedre arbejdsmiljøet under de forhold der gælder på din arbejdsplads. Du kan fx overveje:

  • Hvordan har virksomheden i eksemplet fundet frem til en forståelse af problemstillinger?
  • Hvordan er en bestemt metode blevet tilpasset de konkrete forhold i virksomheden?
  • Hvilke problemer og udfordringer er der opstået undervejs, og hvorfor?

Dækker temaerne i 2010-planen
De praktiske eksempler er udvalgt så de dækker temaerne i regeringens 2010-plan for fremtidens arbejdsmiljø, dvs: Støj, Psykisk arbejdsmiljø, Muskel- og skeletbesvær samt Ulykker. Men der findes eksempler på mange andre temaer, og samlingen udbygges løbende.

 

Uddybende information

Under hvert praktisk eksempler har du mulighed for at få uddybende information om eksempler.  Læs mere om den uddybende information.

 

Se også Videncentrets forbehold

 

Opdateret  2010-06-18

Hvis du har spørgsmål til teksten, kan du kontakte Videncenter for Arbejdsmiljø